Højspænding

Carl C. A/S har i mere end 50 år leveret stålkonstruktioner og master til højspændingsanlæg i Danmark og udlandet. Vores løsninger bruges af både Energinet og flere store aktører i energisektoren og er udviklet til at modstå ekstreme mekaniske påvirkninger og krævende driftsmiljøer.

Vores erfaring dækker alt fra afspændingsgalger, traverser og bærende stålkonstruktioner til komplette masteanlæg. Hver konstruktion designes og dokumenteres i henhold til Eurocode og EN 50341, og produktionen udføres efter vores certificerede kvalitetsledelsessystem (ISO 9001, ISO 3834-2, ISO 1090 EXC 1–4).

Højspændingsprojekter stiller særlige krav til sikkerhed, stabilitet og præcision, og derfor indgår vores ingeniører tæt i planlægningsfasen for at sikre optimale løsninger. Vi tilbyder desuden montage, kontrol og dokumentation, så anlægget leveres fuldt klar til drift.

Gennem vores arbejde for Energinet og andre energiselskaber har Carl C. A/S opbygget en stærk position som pålidelig leverandør af bærende stålkonstruktioner til eltransmissionsnettet.

Læs mere